AF TOM REIMANN"Jeg har været en aktiv del af skatermiljøet i mange år og har i flere år kendt Carlos. Jeg har absolut kun gode ting at sige om Carlos og Stranges Skateboardskole’s indsats for at hjælpe unge, som gerne vil lære at skate, eller som ønsker at blive bedre.
Vi sender ofte vores yngste kunder over til Carlos og co. på Stranges Skateboardskole, og vi har kun fået god feedback. Har du selv og dine børn mod på at lære at skate, så kan jeg kun anbefale Carlos og co. Tom Reimann Ejer justcool.dk - Skate shop i Søborg" Af Jon OlsenNogle gange er der nogen, der undrer sig over, at en halvgammel embedsmand som mig træner skateboard på Stranges Skateboardskole to-fire timer om ugen. Men jeg ser sådan her på det:
Jeg sidder otte timer om dagen bag et skrivebord og laver projektledelse og procesfacilitering eller skriver rapporter om små tekniske detaljer. Efter en uge på kontoret, er det en fantastisk følelse af frihed, når jeg stiller mig op på en rampe med et skateboard under fødderne, og lader mig rulle med ned. Det giver mig kreativitet, styrke og mod på en måde, som jeg ikke får andre steder i hverdagen. Det kan virke skræmmende at lade sig falde ned i bowlen med fire små hjul under fødderne, men så finder man ud af, at både kroppen og hovedet har virkelig godt af at blive brugt til noget helt andet end til dagligt. Man finder ud af, at selvom det ser umuligt ud, så kan man godt alligevel. Hver gang er det en lille overvindelse af ens frygt. Og en stor sejr. De første mange gange jeg kom på skateboardskolen med min datter, turde jeg dårligt nok stille mig op på skateboardet. Et par måneder efter kørte jeg rundt på ramperne med blå mærker på knæene. Nu er der ikke så mange blå mærker mere. Jeg er blevet lidt bedre til at skate. Og til at se min frygt i øjnene, og bare kaste mig ud i det, ligesom børnene. Og så er jeg blevet bedre til at falde. |
Af Jacob RiisingMine børn har aldrig være Skateboard typerne men efter et enkelt besøg hos Stranges var de hooked. Den positive måde Carlos kører det på er en kæmpe fornøjelse for både børn og forældre! "Far - skateboard handler bare om at have det sjovt" eller "jeg kan bruge de ting jeg lærer til meget andet" er sætninger jeg ofte hører på vej hjem fra træning. 6 stjerner herfra.
Jacob Riising - far til to glade drenge fra lørdags holdet. Af Helle og hendes søn Valdemar Hesselund BisholmHelle skriver
”Vi holdt Valdemars 11 års fødselsdag hos Carlos og co. på Stranges Skateboardsskole. Det var en meget positiv oplevelse og alle børn uden undtagelse var virkelig underholdt. Super at der er undervisning for de børn, som aldrig har prøvet det før og som efter 2 timer, kan skate selv. Super at de børn der har prøvet at skate før får lov til at give den max. gas. Der er højt til loftet på Stranges Skateboardsskole – på rigtig mange måder. Tak fordi vi fandt vejen til dig Carlos og til dit paradis” Og Valdemar som siger efter arrangementet: ”Det var super fedt at få lov til at vise mine klassekammerater, hvilken sport jeg går til. De har også fortalt mig bagefter, at de synes det var en god fødselsdag. Og så var det også virkelig fedt at få en Cocio i gave og et gavekort til skater shoppen!” |